Læderets farve bestemmes først og fremmest af garvestoffet. Vegetabilsk garvning giver læderet sin brune farve, alun- og syntetisk garvning farver det hvidt, trankgarvning giver det en gullig farve, og den blågrå farve opnås ved kromgarvning. Når garvningsprocessen er afsluttet, kommer to yderligere farvningsmetoder i betragtning:
1. Gennemfarvning
Denne form for farvning er meget udbredt. Til gennemfarvning dyppes læderet i et kar med et farvestof, f.eks. blæk. Det er vigtigt, at farvestoffet fiksere, eller at overskydende farve skylles ud, så læderet ikke senere farver for meget af. Ideelt set gennemfarves læderet fuldstændigt, medmindre der ønskes afvigelser af designmæssige årsager.
2. Pigmentering
Ofte får slidt læder efter gennemfarvningen desuden et beskyttende farvelag på pigmentbasis, der sprøjtes på. De fleste læderprodukter har et beskyttende pigmentlag. Man kan genkende denne pigmentering ved, at vanddråber preller af.
Med pigmenter kan man fremstille næsten alle læderfarver, blandt andet lysende og metalliske effekter. Den transparente beskyttelseslak, der er ansvarlig for læderets stabilitet og glansgrad, kaldes “Top Coat”. Da et pigmentlag ofte kan gøre læderet hårdere, skal garveren beslutte, om læderet skal være blødt eller plejevenligt, da det ikke er muligt at opnå begge egenskaber på samme tid. Under pigmenteringslaget er læderet dog ofte gennemfarvet, så kontrasterne ved brugsspor ikke bliver for store.
Yderligere kilder (tilgået 21.01.2019):
- leder-info(punkt)de/index.php/Lederfarbe
